Hjerterums cirkler

Med hjertet på rette sted...



Hjerterums cirkler 


En cirkel er en udviklingsgruppe, hvor du har mulighed for at træne dine evner. Der kører p.t. 4 velfungerende cirkler, hvor der bl.a. trænes meditation og spirituelle evner. Træningen foregår i en let og legende atmosfære, hvor den enkeltes udvikling understøttes.


Clairvoyance cirkel i Holbæk


I clairvoyance cirklen arbejder vi specifikt med forskellige aspekter af clairvoyance og medieskab. 


Cirklen er for alle niveauer, og opgaverne tilpasses den enkeltes niveau. Cirklen er baseret på en skøn blanding af teori og praktiske øvelser, hvor du får mulighed for at træne dine clairvoyante evner på forskellige måder.  Vi "leger" os til at blive meget klogere på både egne evner og energi. Vi hjælper hinanden, og har det sjovt, mens vi afprøver forskellige discipliner og værktøjer til at arbejde med den åndelige verden.


Clairvoyance cirklen mødes hver 2. uge om torsdagen (i lige uger) fra kl. 19-21. 

Cirklen i Holbæk er fuldt booket. Der er mulighed for at komme på venteliste.


Spirituel cirkel i Asnæs


Spirituel udviklingscirkel i Asnæs med fokus på meditation, healing, clairvoyance, medieskab og samarbejdet med den åndelige verden.


Cirklen er både for begyndere og øvede. Vi hjælper hinanden, og har det sjovt, imens vi afprøver forskellige discipliner. Der kan indgå meditation, og der vil være øvelser hver gang.


Vi mødes mandage i ulige uger fra kl. 19-21 i Asnæs Forsamlingshus. Prisen er 150 kr. pr. gang.


Cirklen i Asnæs optager p.t. nye medlemmer.

Kontakt Stinna for yderligere information.

Meditation cirkel i Asnæs


Du behøver ikke at have mediteret før, for du vil blive guidet hele vejen. Efter meditationen er der en kort pause, hvor du lige kan få en tår at drikke og en snack, inden vi tager en snak om meditationen, og du får mulighed for at dele din oplevelse, hvis du har lyst. Udgangspunktet er, at man sidder og mediterer - enten i sofaen eller på en stol.


Meditationsaftener slås op enkeltvis som begivenheder, og du melder dig til ved at købe billet på billetlink. I nogle tilfælde vil temaet være givet på forhånd, og andre gange så dukker temaet først op under selve meditationen.


Vi mødes mandage i lige uger fra kl. 19-ca. 20.30 i Asnæs. Prisen er 150 kr. pr. gang.


Cirklen i Asnæs er åben, og bookes efter først til mølle princippet ved opslag i Facebookgruppen: Meditation i Asnæs (hos Stinna)

https://www.facebook.com/groups/518119698793852

Medieskabscirkel i Knabstrup


I medieskabscirklen arbejder vi specifikt med forskellige aspekter af afdødekontakten. 


Cirklen er for alle niveauer, og opgaverne tilpasses den enkeltes niveau. Cirklen er baseret på en skøn blanding af teori og praktiske øvelser, hvor du får mulighed for at træne afdødekontakten på forskellige måder.  Dette foregår i kærlige og forstående omgivelser, hvor vi "leger" med medieskabet og bliver trygge med det, i samarbejde med to dygtige undervisere - Stinna Søndergaard og Helene Sabransky. Vi hjælper hinanden, og har det sjovt, mens vi afprøver forskellige discipliner og værktøjer til at arbejde med den åndelige verden.


Medieskabscirklen mødes 6 torsdage fra kl. 19-21 i Knabstrup Hallen. Datoer: 06.01.22 + 20.01.22 + 03.02.22 + 17.02.22 + 03.03.22 + 31.03.22


Det koster 895 kr. at deltage for 6 gange, som betales ved tilmelding. Du tilmelder dig ved at sende en privat besked, så får du yderligere oplysninger. Vær opmærksom på at du først er tilmeldt cirklen, når du har betalt for din plads.