Om Bevidst Sjælehealing - uddannelsen
En dyb og bevidst uddannelse, hvor healingen er i centrum, og afdødekontakten/kontakten til den åndelige verden er vejen dertil.
Du lærer at forløse gamle bindinger fra slægtslinjer, karma og tidligere liv – og at facilitere, hvordan afdøde slægt træder ind og løfter det, de har efterladt i klientens system.
Når du arbejder med Sjælehealing, er det ikke kun klienten, der heales. Det, der forløses, bevæger sig gennem hele slægtslinjen – bagud og fremad. Det, der slipper her, behøver ikke længere at blive båret videre, og kommende generationer slipper for at bære dine traumer videre.
Sjælehealinguddannelsen er for dig, som vil
- formidle og forstå kontakten til de kære afdøde, som er gået i forvejen over på den anden side
- arbejde professionelt med afdødekontakt
- blive bevidst om brugen af dine evner
- blive bevidst om forskellen på din egen energi og andres
- lære at blive hjemme hos dig selv, og ikke påtage dig/tiltrække andres energimæssige udfordringer
- få en tættere kontakt til den åndelige verden
Hvad lærer jeg på uddannelsen?
Sjælehealinguddannelsen indeholder bl.a.
- Personlig udvikling
- Sjælehealing gennem afdødekontakt: Epigenetisk/slægtshealing
- Klassisk afdødekontakt (Mentalt medieskab)
- Afdødekontakt 1:1 sittings med fokus på healingselementet
- Meditation
- Energiforståelse
- Etik/moral
- Arbejde med prøveklienter og evt. deltage på helsemesse
- Løbende supervision samt adgang til undervisere og studiekammerater via lukket FB-gruppe
Hvilke forventninger er der til mig?
Som elev på Sjælehealinguddannelsen skal du
- Være villig til at gennemgå personlig udvikling ifbm. uddannelsen
- Være forberedt på hjemmearbejde mellem modulerne med studiekammerater og prøveklienter
- Forvente at arbejde med et antal prøveklienter inden uddannelsens afslutning